p. Sten Sandmark FSSPX ( ex-Svenska Kyrkan) t.v. for H. E. Biskop Richard Williamsom. Tilhøjre ses p. Markus Kretz. FSSPX 

 

Billerder fra Ålands Pilgrimsfærden August 2008.

 p. Webber SSPX og P. Lindström SSPX på vej til Åland

 

 Pilgrimstoget på Åland

 

 

Pilgrimsfærd på vej.

 

 Korøvelse.

 

 Messe v. p. Webber SSPX

 

 

p. Lindström SSPX dirigerer et lille kor.

 

 

 

 

 

 

Et udvalg af værker, der kritisk belyser Andet Vatikankoncil

 

og dets eftervirkninger

 

i

 

Den katolske kirke.

 

 

Forord

Hvem man end er, vuggekatolik eller konvertit, og hvordan man end når frem til en erkendelse eller blot en fornemmelse af, at der er ”noget råddent” i Kirkens tilstand i dag til forskel fra før, så melder der sig uundgåeligt for de mere tænksomme følgende spørgsmål: 1. Hvad er de afgørende forskelle på før og nu i Kirken? 2. Hvad gik galt? 3. Hvornår og hvordan gik det galt?

 

Fyldestgørende svar på disse spørgsmål skal man naturligvis ikke vente at få fra vore dages talsmænd for den ”nye orden” i Kirken. Tværtimod så vil de fleste hårdnakket benægte, at der er noget alvorligt galt med Kristi legeme, eller rettere ”Guds folket”, som de foretrækker at kalde det.

Vel, der er måske nogle små skavanker, men ikke noget, som en mere grundig og radikal implementering af reformerne fra Andet Vatikankoncil ikke ville kunne helbrede!

 

Heldigvis findes der en omfangsrig kritisk litteratur om konciliet, og dets følger for Kirken, skrevet af dels lægfolk, dels præster, der ikke er indoktrinerede med den koncillære ideologi, men fast funderede i traditionen. Henvisninger til, beskrivelser og enkelte anmeldelser af deres værker kan naturligvis findes på diverse traditionelle katolske hjemmesider. Men for at gøre det lettere at finde rundt i denne ”jungle”, er der nedenfor anført nogle få udvalgte værker, som kan give både en indføring i og en dybere forståelse af det problematiske koncil, dets forløb og dets konsekvenser, ikke mindst den liturgiske krise.

 

Enkelte værker kan læses online, alle kan anskaffes enten via Amazon.com eller fra diverse traditionelle katolske forlag som f.eks. Angelus press: http://www.angeluspress.org/, Clovis: http://www.clovis-diffusion.com/, eller TAN: http://www.tanbooks.com/

 

Her er en nyttig fortegnelse over forlag og boghandlere fra The Latin Mass Society of England and Wales: http://www.latin-mass-society.org/links.htm

 

 

LITTERATURLISTE

 

Om II. Vatikankoncils historiske forløb:

 

The Rhine flows into the Tiber – The Unknown Council (1.udg. 1967) af fr. Ralph M. Wiltgen, S.V.D.

 

Informationer om dette kan naturligvis findes i de fleste bøger om konciliet, men intet værk overgår i nøgtern og objektiv beskrivelse og analyse af ”wie es eigentlich gewesen” fr. Wiltgens værk!

Han var pressechef for konciliets nyhedstjeneste og rapporterede om dets møder og interviewede konciliefædrene hos hvem, uanset om de tilhørte de progressive eller traditionalisterne, han nød stor tillid.

På baggrund af sine observationer og hans personlige kendskab til aktørerne, skrev han sit værk om konciliet, der ikke var tænkt som blot en beskrivelse af det officielle koncil, sessionerne i Peterskirken, men som på god borende journalistisk facon også ville afdække, hvad der foregik bag kulisserne og i magtens korridorer. Heraf titlen, for fr. Wiltgen afdækker uden i øvrigt at vurdere og tage stilling, hvordan de progressive biskopper og periti (herunder Joseph Ratzinger!) fra Vesttyskland, Holland og Belgien ”kuppede” konciliet, og hvordan kardinal Ottaviani og den konservative gruppe ledet af ærkebiskop Marcel Lefebvre uden held forsøgte at bremse dem.

Fr. Wiltgen lægger blot de historiske kendsgerninger frem og overlader det til læseren at dømme. Men uanset om man er tilhænger af konciliet og dets frugter eller ej, så er det svært, efter at have læst Wiltgens bog og set, hvordan den progressive fløj opererede med macchiavellisk snilde, at fastholde, at det var Helligånden, der inspirerede dette koncil!         

 

Læs mere om bogen her: http://www.amazon.com/Rhine-Flows-Tiber-Ralph-Wiltgen/dp/0895551861/ref=sr_1_2?ie=UTF8&s=books&qid=1225276989&sr=8-2

 

……….

 

Indførende koncilkritiske værker:

 

I accuse the council/J’accuse le concile (1.udg. 1976) af ærkebiskop Marcel Lefebvre. 

 

Stifteren af FSSPX og én af hovedaktørerne på den konservative fløj publicerer her sine officielle indsigelser under konciliet. Her advares der også mod ”reformernes” konsekvenser for Kirken.

 

Læs mere her: http://www.angeluspress.org/oscatalog/item/3072/i-accuse-the-council

 

 

Open Letter to Confused Catholics/ Lettre aux catholiques perplexes (1.udg. 1985) af ærkebiskop Marcel Lefebvre. 

 

Generel forvirring blandt katolikkerne var én af konsekvenserne af konciliet, som ærkebiskop Lefebvre advarede imod. I dette korte og koncise værk, der henvender sig til det brede lægfolk, giver han en diagnose af forvirringen og gennemgår på klar og letfattelig måde de afgørende forandringer som implementeringen af konciliets mere eller mindre åbenlyse dagsorden har ført til på alle områder i Kirken. Han forsvarer også legitimiteten og nødvendigheden af at fastholde og restaurere Kirkens traditionelle lære, liturgi, disciplin og regering på trods af pavens og flertallet af hierarkiets modstand.

En fremragende indføring i Kirkens krise, dens årsager og konsekvenser og i midlerne og måden til at overvinde den på!

 

Værket kan læses online her: http://www.sspxasia.com/Documents/Archbishop-Lefebvre/OpenLetterToConfusedCatholics/index.htm

 

Læs mere her: http://www.amazon.com/Letter-Confused-Catholics-Archbishop-

Lefebvre/dp/0935952136/ref=sr_1_2?ie=UTF8&s=books&qid=1225280995&sr=8-2

Pope John’s Council (1.udg 1977) af Michael T. Davies.

 

Michael Davies var i mange år formand for det internationale Una Voce selskab, og har forfattet mange bøger om konciliet og dets eftervirkninger ikke mindst på det liturgiske område. I dette værk giver han en forholdsvis letlæselig gennemgang af konciliet, dets baggrund, principper, forløb, dokumenter og eftervirkninger. Han påviser mod tilhængerne af ”kontinuitetens hermeneutik”, at ødelæggelserne i Kirken efter konciliet ikke skyldes den rebelske og anarkiske såkaldte ”ånd fra Vatikan II”, der skulle have frasagt sig konciliets sande ånd og sigte, men skyldes ”tidsindstillede bomber”, der fra starten har været snedigt plantet i koncilsdokumenternes floromvundne og tvetydige formuleringer.

 

Læs mere her: http://www.amazon.com/exec/obidos/ASIN/0870003968/thewolfboutique

 

……….

 

 

Værker, der giver dybere og mere omfattende filosofisk/teologisk analyse og kritik af konciliet og den postkonciliære kirke:

 

Iota Unum – A study of Changes in the Catholic Church in the XXth Century (1. udg. i engelsk oversættelse 1996) af Romano Amerio.

 

Romano Amerio var filosof fra Lugano i Schweiz, og blev inviteret af sin lokale biskop til at være med til at formulere skemaerne til II. Vatikankoncil, de skemaer, der jo blev forkastet ved de progressives ”kup”. Romano Amerio fulgte konciliets udvikling nøje og granskede dets konsekvenser for Kirkens liv. Frugterne af dette arbejde finder vi i dette værk, som på encyclopædisk vis skarpt og kritisk analyserer alle aspekter af den konciliære kirkes dokumenter, doktriner og praksis og dens forhold til traditionen og den moderne verden. Med sand filosofisk radikalitet og blik for det væsentlige, enheden i mangfoldigheden, når han frem til og blotlægger de få fundamentale modernistiske principper, der ligger til grund for alle forandringer, det være sig i lære, bibelsyn, kirkearkitektur, liturgi, katekese, regering, disciplin osv. Han sammenligner også den nuværende krise med tidligere i Kirkens historie og viser, at den er unik.

En stor fordel ved dette værk er også, at forud for analysen og kritikken af forandringerne, fremsætter Signor Amerio klart og præcist Kirkens traditionelle lære og dens filosofiske og teologiske begrundelser! Værket kan altså også fungere som en ret avanceret katekisme.

Har man kun tid til at læse ét værk om krisen i kirken og går ikke af vejen for lidt komplicerede filosofisk/teologiske argumenter, så er Iota Unum ubetinget værket, man bør læse!! 

 

Læs mere her: http://www.latin-mass-society.org/2007/romanoamerio.html

 

Og her: http://www.amazon.com/Iota-Unum-Changes-Catholic-Twentieth/dp/0963903217/ref=sr_1_1?ie=UTF8&s=books&qid=1225287780&sr=8-1

 

 

 

 

 

 

100 Years of Modernism/Cent ans de modernisme Genealogi du concile Vatican II (1.udg. 2003) af Abbé Dominique Bourmaud.

 

Værket starter med at præcisere katolicismens fundament i både det naturlige lys og åbenbaringen, det fundament som den konciliære kirke synes at forkaste med sin antiintellektualisme, subjektivisme og historiske-kritiske relativering af både Skrift og tradition.

Abbé Bourmaud  påviser, ligesom Amerio, at ødelæggelserne i Kirken i de sidste fyrre år er den uundgåelige følge af Vatikan II’s vilje til aggiornamento, til ajourføring med den moderne verden for enhver pris. Bourmaud fremhæver modernismen, den form for ”ny teologi”, der baserer sig på den moderne filosofi og historisk-kritisk bibelkritik, som det egentlige ideologiske fundament for Vatikan II og kortlægger dens rødder i Luther og reformationen og videre udvikling via Kant og den liberale protestantisme frem til modernismen hos Blondel til neomodernismen hos Teilhard de Chardin, Henry de Lubac og Karl Rahner. Der knyttes an til Skt. Pius X’s diagnose af modernismen og dens principper i Pascendi dominici gregis: skepticisme, immanentisme og evolutionisme.

Bogen slutter med en analyse af Johannes – Pauls II pontifikat, der iflg . Bourmaud på ingen måder udgør en restauration af Kirken, som neokonservative katolikker hævder, efter mange års anarki i kølvandet på konciliet, men tværtom er modernismens triumf: katolicismens og Kirkens omdannelse til at udgøre mediet, en slags petriskål for den universelle, panøkumeniske religion! Bourmaud kaster i den forbindelse også et kritisk blik på daværende kardinal Ratzingers aktiviteter i den Pontifikale Bibelkommision og Troskongregationen.      

 

Køb engelsk oversættelse her: http://www.angeluspress.org/oscatalog/item/5242/100-years-of-modernism

   

Den franske originaludgave fås her : http://www.clovis-diffusion.com/PBSCCatalog.asp?ActionID=67240192&PBCATID=212022&PBMPgIdx=3&PB

MOrdBy=-1

 

……….

 

Værker der behandler den liturgiske krise og den ny messe:

 

The Great Sacrilege (1.udg. 1971) af Fr. James Wathen O.S.J.

 

Dette værk indeholder en meget klar, skarp og konsekvent kritik af Novus Ordo Missae tilsat en god portion sarkasme og ironi, der bestemt ikke gør den kedelig at læse! – Den skjulte dagsorden med den nye messe: forberede ”Gudsfolket” på en global humanistisk religion, bliver fremdraget ved at påvise alle tvetydighederne i den nye messes sprog og ikke mindst udeladelserne af mange traditionelle bønner og handlinger. Ikke blot vises det, at den conciliære messe, flagskibet i den reformerte katolicisme, er helligbrøde, men også at Paul VI’s promulgering af Missale Romanum var helligbrøde og i lodret modstrid mod Skt. Pius V’s Quo Primum og Tridentinerkonciliets dekreter vedrørende Messens væsen og formål. Fr. Wathen demonstrer overbevisende, at den ny liturgi ikke forpligter nogen trofaste katolikker, da promulgeringen ikke er en magisteriel ufejlbarlig akt. Ifølge fr. Wathen er den ny messe ikke blot problematisk m.h.t. gyldighed, den er ulovlig, ugyldig, umoralsk, ukatolsk, ja, den er slet ikke nogen messe! Derfor bør hverken præster eller lægfolk mod bedre vidende deltage i den. Man kan på ingen måde opfylde sin søndagsforpligtelse ved at gå til NO-messe, tværtom er man med til at begå helligbrøde og nedbryde i stedet for at opbygge Kristi Legeme! 

 

The Great Sacrilege kan læses online her: http://www.geocities.com/militantis/sacrilegecontents.html

 

Læs mere her: http://www.amazon.com/Great-Sacrilege-James-F-Wathen/dp/0895550148

 

 

The Problems with the New Mass (rev. Udg. 1990) af fr. Rama P. Coomaraswamy.

 

Fr. Rama Coomaraswamy var konvertit fra hinduismen og blev relativt sent i livet ordineret som præst. Han bekendte sig til sedevacantismen. Værket give en mere omfattende gennemgang af forskellene på den traditionelle messe og NO-messen og kan derfor fungere som supplement til fr. Wathens bog. Da den er skrevet i 80’erne tager den også nyere udviklinger med så som indulten.     

 

Værket kan læses online her: http://www.romancatholicism.org/pnm/problems-new-mass.htm

 

Læs mere her: http://www.amazon.com/Problems-New-Mass-Theological-Difficulties/dp/0895554127/ref=sr_1_9?ie=UTF8&s=books&qid=1225361930&sr=1-9

 

 

The Problem of the Liturgical Reform (Angelus Press 2001) ved FSSPX.

 

Dette værk, stilet til pave Johannes-Paul II, er FSSPX’s officielle teologisk-liturgiske analyse og kritik af liturgireformen anno 1969. Her søges der ned til de dybeste skjulte teologiske principper bag reformen, og det påvises mod tilhængerne af ”kontinuitetens hermeneutik”, at den nye messe udgør ikke en udvikling af, men et fuldstændigt brud med traditionen, og at det teologiske rationale for dette brud er en ny forløsningsteologi, der placerer opstandelsen og ikke korsfæstelsen, som den afgørende frelserhistoriske begivenhed. Der plæderes herefter effektivt for en tilbagevenden til den traditionelle liturgi: Lex orandi: Lex credendi. Værket er på et højt teologisk niveau og derfor ikke så let læst som fr. Wathens og fr. Coomaraswamy’s værker.

 

Værket kan læses online her: http://www.sspx.org/books/Problem%20of%20the%20Liturgical%20Reform.pdf

 

……….

 

God læsning!

 

JMJ